Quantum Health Scandinavia

af Gunver Juul

Biologisk Medicin eller Biomedicin er fællesbetegnelsen for en række alternative diagnose- og terapiformer, som alle udgår fra et holistisk menneskesyn, og som tilsammen udgør en helhed. Det vigtige princip er at styrke organismens egne funktioner og at bygge immunsystemet op, således at mennesket er i stand til selv at bekæmpe og forsvare sig mod infektioner og kompensere for slitage.  Samtidigt arbejdes der på at balancere overaktive dele af forsvaret hos mennesker, der lider af allergier og autoimmune sygdomme.

Biomedicinen betragter mennesket som en bio-fysisk-psyko-socio-energetisk enhed, og vi mener, at ingen behandling er helt rigtig, medmindre den tager hensyn til alle dele af denne helhed. Sygdom, eller i biomedicinens terminologi: dysfunktioner eller ubalancer, ses som resultat af en samlet sum af belastninger. Genoprettelsen af homøostasen (ligevægten) må ske dels ved regeneration af funktionerne og dels ved fjernelse eller udligning af belastningerne.

Synet på sygdom og sundhed

Indenfor biomedicinen betragter vi altså sygdom som organismens respons på de såkaldt antihomøostatiske faktorer (d.v.s. alle de påvirkninger, der fremkalder ubalance i kroppens og psykens funktioner).  Når disse belastninger overskrider vores regulationskapacitet (d.v.s. evnen til at genskabe harmoni efter negativ påvirkning), bliver vi ”syge”, hvilket igen vil sige, at vi mærker, at vi er blevet udsat for uharmonisk påvirkning, og at det ikke umiddelbart kan korrigeres af organismen selv.

Da hvert menneskes evne til at føre organismen tilbage til harmoni er forskellig fra alle andres, og eftersom alle mennesker er underlagt forskellige grader og typer af belastninger, bliver vi ikke syge af samme årsager, og derfor skal vi heller ikke behandles ens, omend vore symptomer kan ligne hinanden.

De anti-homøostatiske faktorer:

A.  Fysiske mangler eller belastninger:  Mangel på frisk luft, sol og motion

B.  Kemiske faktorer: Her regnes med to undergrupper: forgiftninger og mangler

C.  Mikro-biologiske faktorer:

Omfatter infektioner af svampe, protozoer, bakterier og vira m.fl.  d.v.s. alle patogene (: skadelige, sygdomsfremkaldende) mikrober. Disse kan inddeles i: a) pådragede ved smitte og b) genetisk nedarvede mikrober i svækket form. 

Af andre medfødte faktoere kan nævnes pådragede skavanker under fostertilstanden, f.eks. smitte, forgiftninger fra medicin og stimulanser, samt arvelige dispositioner (tendens til hjertesvækkelse, diabetes, rheumatisme, depressioner o.m.a.)

D.  Mentale faktorer

Omfatter miljøpåvirkning i videst tænkeligt omfang, fra hjem til skole, omgangskreds og arbejdssted.  Endvidere tænkes der her på psykiske dispositioner og deres sammenhæng med indflydelse fra tidligere erfaringer og oplevelser.

Stress er en faktor, der hører hjemme her, og som forskningen har påvist som værende en væsentlig sygdomskilde, måske den vigtigste overhovedet i det moderne vestlige samfund.

Stress intervenerer i den feed-back funktion, der hele tiden foregår mellem det vegetative nervesystem, hormon- og immunsystemet, og som styrer resten af organismen og psyken. Deepak Chopra’s udsagn ”stress is the number one killer” er desværre kun blevet mere sandt, efterhånden som forskningen skrider frem.

E.  De spirituelle faktorer:

Disse omfatter menneskets åndelige eller religiøse aspekter.  For nogle patienter er det et vigtigt element i deres liv, og derfor også i deres sygdoms- og sundhedstilstand, og for nogle terapeuter er det naturligt at regne med et karmisk aspekt i den akutte eller kroniske ubalance hos patienten.